Oprettet: 04.11.2026
Sidst redigeret: 04.11.2026
Hvorfor stopper veganere og spiser kød igen? Blandt de ofte nævnte grunde er helbredsmæssige gener, socialt pres og ændrede personlige motiver. Men betyder det, at veganisme ikke fungerer på lang sigt?
Nej - studier viser, at der ligger forskellige erfaringer og udfordringer bag tilbagefaldet.
Helbredsproblemer - er vegansk kost virkelig skyld i dem?
Nogle tidligere veganere fortæller om manglende energi, fordøjelsesproblemer eller mangel på næringsstoffer. Sådanne beretninger kan sagtens være ærlige. Men deraf følger endnu ikke, at fraværet af animalske produkter i sig selv var årsagen.
Det er et klassisk eksempel på fejlslutningen Post hoc ergo propter hoc (latin for »derefter, altså derfor«): Bare fordi noget sker efter en begivenhed, er det ikke nødvendigvis forårsaget af denne begivenhed. Måske har personen samtidig:
- Spist færre kalorier
- Skåret ned på sit proteinindtag
- Indtaget flere kostfibre
- Ikke taget vitamin B12
- Allerede haft en næringsstofmangel, som først blev opdaget i den veganske periode
En dårligt planlagt plantebaseret kost kan føre til, at man får for få kalorier. Det ofte uvant høje fiberindtag kan i begyndelsen give fordøjelsesproblemer. Også forsyningen med næringsstoffer er et vigtigt emne: Især vitamin B12 skal pålideligt tages som tilskud ved vegansk kost.
Under den forudsætning kan en velplanlagt vegansk kost dække behovet for næringsstoffer og være sundhedsfremmende. Derfor skal man skelne mellem en individuel erfaring og et generelt udsagn om veganisme. Hvis man har det dårligt helbredsmæssigt, bør man få mulige årsager afklaret lægeligt i stedet for at drage generelle konklusioner ud fra enkelte erfaringer og straks gribe til animalske produkter igen.
Manglende etisk overbevisning: Hvilken rolle spiller motivationen?
På sociale medier dukker der igen og igen ex-veganere op, som fortæller, at de endelig igen »føler sig frie«. Men her bliver et vigtigt spørgsmål ofte overset: Var disse mennesker virkelig veganere af etisk overbevisning - eller spiste de bare plantebaseret i en periode?
For mellem en plantebaseret kost og en vegansk livsstil er der en afgørende forskel: Den, der spiser plantebaseret, undlader animalske fødevarer. Det kan ske af helbredsmæssige årsager, for miljøets skyld, for at tabe sig eller på grund af en kosttrend. Veganisme går derimod videre. I centrum står den etiske holdning, at dyremisbrug er forkert.
Den, der spiser plantebaseret, fordi han gerne vil føle sig i bedre form, kan til enhver tid tage sin kost op til fornyet vurdering. Måske fungerer en anden kost subjektivt bedre. Måske mangler motivationen. Måske smager ost ham simpelthen for godt. Den, der derimod forstår veganisme som en etisk overbevisning, stiller et andet spørgsmål: Er det berettiget at misbruge dyr for min nydelse, mine vaner eller min bekvemmelighed, når der findes veganske alternativer?
Hvad siger studier om tidligere veganere?
En undersøgelse fra forskningsorganisationen for dyrebeskyttelse Faunalytics spurgte mere end 11.000 personer. Resultaterne lyder umiddelbart katastrofale: 84% af dem, der havde prøvet en vegetarisk eller vegansk kost, havde opgivet den igen. Vigtigt er dog: Undersøgelsen så på ex-vegetarer og ex-veganere samlet. Desuden blev der også medregnet personer, der kun havde prøvet denne kost kortvarigt. De 84% betyder altså ikke, at 84% af alle etisk overbeviste veganere på et tidspunkt spiser kød igen.
Det, der falder i øjnene: 58% af de tidligere vegetarer og veganere nævnte sundhed som et af deres oprindelige motiver. Det viser, at mange mennesker begynder på en plantebaseret kost med helt andre motiver end dyrerettigheder. Når personlige fordele står i forgrunden, kan beslutningen ændre sig, så snart disse forventninger ikke længere bliver indfriet.
Det betyder ikke, at tidligere veganere grundlæggende ikke havde etiske overbevisninger. Men det gør en forskel, om nogen undlader animalske produkter for egen fordels skyld eller grundlæggende sætter spørgsmålstegn ved misbrug af dyr.
Gruppepres - når de sociale omgivelser bliver stærkere end overbevisningen
En anden undervurderet faktor er samfundsmæssigt pres. Mennesker vil gerne høre til. Ingen har lyst til at få dumme kommentarer ved hver familiefest, i vennekredsen eller på restaurant.
Netop sådanne sociale udfordringer er også blevet undersøgt videnskabeligt. Et studie fra 2023 fulgte 20 unge voksnes erfaringer med at gå over til en vegansk kost. Her viste blandt andet social accept sig at være en vigtig faktor for, om omlægningen blev fastholdt. Også det tidligere nævnte Faunalytics-studie bekræfter: 63% af de tidligere vegetarer og veganere fandt det ubehageligt at skille sig ud fra andre på grund af deres kost.
Socialt pres kan i den forbindelse virke i begge retninger: Nogle mennesker begynder på en plantebaseret kost, fordi deres omgivelser lever vegansk. Andre vender tilbage til animalske produkter, fordi de gerne vil tilpasse sig deres ikke-veganske omgivelser.
Konklusion: Hvorfor stopper veganere, og hvordan forbliver man veganer på lang sigt?
Forskningen viser, at der ikke er én enkelt grund. Forventninger til helbredet, sociale konflikter og personlig motivation spiller sammen.
Nogle har prøvet en kostform uden at sætte sig nærmere ind i de dyrerettighedsargumenter, der ligger bag. Og netop derfor kan det betale sig at oplyse mere om dyreetik og baggrunden for dyreindustrien i stedet for at markedsføre veganisme som en kosttrend. For den, der kun undlader animalske produkter på grund af en trend, kan begynde på dem igen ved den næste trend.
Derfor bør vi ikke betragte enhver tilbagevenden til kødspisning som et bevis mod veganisme. Vi bør snarere arbejde på at forebygge de vigtigste årsager til et tilbagefald, for eksempel ved at oplyse om sundhedsmæssige aspekter og få et styrkende vegansk fællesskab op at stå.
➡️ Del vores svar:
